Ingen skal bære
deres smerte alene
IMG_0468-EDIT

Mette

Jeg hedder Mette Bach Larsen, er født i 1968 og konsulent i HAFU – institut for liv. Jeg er uddannet psykoterapeut, familieterapeut og supervisor. Som medlem af Dansk Psykoterapeutforening er jeg underlagt de etiske retningslinjer for danske psykoterapeuter MPF, en række krav til sikring af kvaliteten i mit arbejde samt reglerne om tavshedspligt.

Inden jeg blev terapeut, arbejdede jeg en årrække som socialpædagog med udsatte børn og familier. Herudover har jeg en master i retorik og kommunikation. Jeg arbejder som ekstern supervisor, underviser, vejleder og medbedømmer på Diplomuddannelsen i familieterapi og relationel praksis, tilbyder organisationsudvikling, supervision og forestår fællesskabsopbyggende og -styrkende indsatser. Sideløbende har jeg igennem mange år arbejdet terapeutisk og konsultativt med mennesker i alle aldre. Både sammen og hver for sig. Jeg er efteruddannet i systemiske, narrative og traumeinformerede tilgange.

I HAFU – institut for liv tilbyder jeg:

· Skræddersyede samtale- og udviklingsforløb for børn og unge – og deres vigtige voksne, herunder børneekspertsamtaler

· Familieterapi

· Samtaleforløb for voksne, individuelt og par

· Forældrerådgivning

· Ledelses – og medarbejders supervision, individuelt og gruppe 

Jeg har særlig viden om:

· Anbringelsesområdet – og er en erfaren supervisor indenfor dette felt

· Kompleksitet og dynamikker i familier

· Konflikthåndtering – både i familier, i samarbejdsflader og i organisationer

· Traumereaktioner hos børn, unge og voksne og traumeorienterede tilgange 

· Børns følelsesmæssige reaktioner og udtryk for stress

· Skamreaktioner – og skammens følgevirkninger

· Voksne med komplicerede historier og liv

· Betydningen af barndomsdiagnoser for identitetsprocesser og livsmuligheder i ungdommen

· Børn og unge, der lever med særlige omstændigheder og social udsathed 

 

Kontakt: HafuMetteB@protonmail.com eller +4553765676