Diamant uddannelserne

Velkommen til vores uddannelser i diamantforløb. Udover at vi selv har udviklet og kører Diamantforløbene, uddanner vi også andre professionelle i at køre Diamantforløb.

Her arbejder vi med professionelle forståelser, metoder og konkrete værktøjer i arbejdet med børn og unges fællesskaber, følelsesmæssige reaktioner og trivsel, med et særligt fokus på dem, der reagerer vildt, vredt, voldsomt og udadrettet. 

Mange kommuner eller private organisationer inviterer os til at uddanne professionelle hos dem. Samtidig har vi altid åbne uddannelseshold for professionelle, der arbejder med børn og unge, hos os. Her kan alle med en relevant uddannelsesmæssig baggrund melde sig på.

Konkret har vi udviklet følgende 4 uddannelser.

  • Uddannelse for professionelle i Mikro- og Minidiamanten til indskolingsårgange.
  • Uddannelse for professionelle i Mellemdiamanten til skolens mellemtrinsårgange.
  • Uddannelse for professionelle i Diamantforløbet til unge i grupper.
  • Uddannelse for professionelle i Diamantforløbet til unge individuelt.

Hver uddannelse giver adgang til en manual med en konkret gennemgang af øvelserne til det enkelte forløb, foruden teori- og metodeafsnit. Herudover gives adgang til en fysisk og en elektronisk materialekasse.

Diamantforløbet, Mellemdiamanten og Minidiamanten er alle tre manualbaserede undervisningsforløb i vredeshåndtering og forståelse af følelser. De kan varetages af professionelle, der har gennemgået vores uddannelsesforløb for professionelle og principielt gennemføres i mange forskellige professionelle kontekster.