Uddannelsen for professionelle i Mellemdiamanten er for dig, der arbejder med aldersgruppen 9-13 år, fx på en skoles mellemtrin eller i en klub. Det kan også være du arbejder individuelt som behandler, rådgiver eller lignende og søger inspiration til forståelse og håndtering af børn i denne aldersgruppe – deres følelsesmæssige udtryk, reaktioner mv.
Det kan være du allerede har uddannelserne i Minidiamanten eller Diamantforløbet for unge. Det kan også være du er ganske ny. Mellemdiamanten kan anvendes selvstændigt eller i forlængelse af Minidiamanten.
Uddannelsen består af en teoretisk indføring, interviewøvelser, konkret gennemgang af øvelser og lege, fælles refleksioner, demonstrationer og træning. Mellemdiamantforløbet er direkte implementérbart i din egen daglige praksis.
Uddannelsen består, foruden kursusdagene, af en manual, hvor den grundlæggende teori er foldet ud og beskrevet, ligesom hver øvelse er detaljeret beskrevet, så du selv kan gennemføre den. Foruden manualen får du på uddannelsen udleveret en materialekasse, der indeholder alle de materialer, der skal bruges under afviklingen af et Mellemdiamantforløb. Materialekassen indeholder blandt andet billedkort på vrede, et forstørrelsesglas mv. Du får også adgang til en Dropboxmappe, hvor du finder lydfiler, videoer, kopiark, breve til forældre mv.
Uddannelsen afsluttes med et diplom.
Alle henvendelser vedrørende uddannelser og materialer bedes gå til Agnethe på agnetelyngholm@proton.me. Agnethe besvarer mails hver onsdag.
Hold 23 februar 2027 (åben for tilmelding)
Hold 24 august-september 2027 (åben for tilmelding)
Herunder kan du tilmelde dig det ønskede forløb.
Pris for kursus: 9.000 kr. + moms
Faktura fremsendes som e-faktura via EAN-nr
Uddannelsen afholdes hos B!NGS, Vesterbrogade 149, 1620 København V
HAFU
Institut for Liv
H.C. Andersens Boulevard 11, 4.th.
1553 København V
CVR-nummer 40542027
Agnethe (studentermedhjælper) kan kontaktes telefonisk hver onsdag kl 9-10 på tlf: 93 85 36 70, eller du kan sende en mail til agnetelyngholm@proton.me
Du er også velkommen til at sende en mail til Agnethe, hvis du ønsker at blive ringet op. Ved ønske om opringning bedes du skrive “Telefonopkald” i emnefeltet og angive dit telefonnummer i mailen.