Ingen skal bære
deres smerte alene
IMG_0314-EDIT

Stine

Jeg hedder Stine Alkendi, er født i 1984 og er konsulent i HAFU – institut for liv.  

Jeg er uddannet psykolog fra Københavns Universitet i 2026 og autoriseret efter den nye autorisationslov under Sundhedsstyrelsen. Jeg er medlem af Dansk Psykologforening og er, som autoriseret psykolog, underlagt de etiske retningslinjer for nordiske psykologer, en række krav til sikring af kvaliteten i mit arbejde samt reglerne om tavshedspligt. 

 

Jeg er oprindeligt uddannet pædagog og inden jeg blev psykolog arbejdede jeg i knap 10 år inden for det specialiserede område på en dagbehandlingsskole med at skabe udviklingsrum for børn i vanskeligheder. Desuden har jeg erfaring som souschef, og som pædagogisk konsulent med undervisning og opkvalificering af fagfolk, supervision af pædagogisk personale og som VISO-specialist under Socialstyrelsen. Jeg har en særlig viden om autismeområdet.

 

Jeg er videreuddannet i tilknytningsorienterede, narrative og systemiske metoder og traumeinformerede tilgange.   

 

Som psykolog arbejder jeg med mødet mellem det almene og det specialiserede område, med at skabe de bedste udviklingsmuligheder for børn givet de betingelser, de har, derhjemme, i daginstitutioner og skoler og i kraft af de mennesker, de er. Jeg arbejder med børns fællesskaber og vigtige voksnes rammesætning og ledelse af dem, blandt andet i form af klasseindsatser og supervisions/sparringsforløb på skoler og i institutioner, ligesom jeg tilbyder terapeutiske forløb for mennesker i alle aldre

 

I HAFU – institut for liv tilbyder jeg: 

  • Terapeutiske forløb med børn og unge – og deres vigtige voksne, herunder børnekspertsamtaler
  • Terapeutiske forløb med voksne
  • Skræddersyede indsatser til fagpersonale omkring klasser/grupper der tumler
  • Supervision af pædagogisk personale
  • Mini- & Mellemdiamantforløb til klasser/grupper
  • Individuelle diamantforløb til unge 

 

Jeg har særlig viden om: 

  • Børn og unges følelsesmæssige reaktioner på svære liv
  • Børn med ængstelige, undgående mønstre, fravær
  • Børn og familier med udviklingsforstyrrelsesdiagnoser og deres udviklingsrum 
Kontakt: stine.alkendi@proton.me eller 60 16 86 84