Ingen skal bære deres smerte alene

Uddannelse for professionelle i Mikro og Minidiamanten

Uddannelsen som kursusleder i Minidiamanten er for dig som professionel, der ønsker at understøtte inklusionen, styrke børns fællesskaber og tilegne dig en række teoretisk funderede praktiske værktøjer til at håndtere børn med vrede og andre udadrettede reaktionsformer.

Konkret vil du som kursusleder i Minidiamanten få redskaber til:

At styrke børne- og klassefællesskaber.

At styrke de professionelle håndteringsstrategier til at fremme inklusion.

At hjælpe børn til på den ene side at udvikle udvidede og righoldige forståelser af sig selv og deres klassekammerater og på den anden side at lære at håndtere svære og udadrettede følelser mere hensigtsmæssigt. Fx når vreden bliver problematisk.

Uddannelsen sætter dig i stand til at lede et undervisningsforløb på 8 moduler for skoleklasser i indskolingen, grupper af de ældste børn i børnehaven eller andre grupper af børn i alderen 5-9 år.

Uddannelsen består af en teoretisk indføring, interviewøvelser, konkret gennemgang af øvelser og lege, fælles refleksioner, demonstrationer og træning.  Mini- og Mikrodiamantforløbene er direkte implementérbare i din egen daglige praksis og kan også bruges, hvis du blot ønsker inspiration og værktøjer til dit daglige arbejde med børn.

Uddannelsen består, foruden kursusdagene, af en manual, hvor den grundlæggende teori er foldet ud og beskrevet, ligesom hver øvelse er detaljeret beskrevet, så du selv kan gennemføre den. Foruden manualen får du på uddannelsen udleveret en materialekasse, der indeholder alle de materialer, der skal bruges under afviklingen af et Mikro- eller Minidiamantforløb. Materialekassen indeholder blandt andet billedkort på vrede, en babushkadukke, tankelæserbriller mv. Du får også adgang til en Dropboxmappe, hvor du finder lydfiler, bog, kopiark, breve til forældre mv.

Uddannelsen afsluttes med et diplom. 

Ledige hold

Hold A: Februar 2025 (lukket for tilmelding)

Tirsdag den 25.02.25 klokken 9.00 – 16.00
Onsdag den 26.02.25 klokken 9.00 – 16.00

Hold B: Juni 2025 (åben for tilmelding)

Tirsdag den 03.06.25 klokken 9.00 – 16.00
Onsdag den 04.06.25 klokken 9.00 – 16.00

Herunder kan du tilmelde dig det ønskede forløb.

Pris for kursus: 8.000 kr. + moms

Faktura fremsendes som e-faktura via EAN-nr

Uddannelsen afholdes hos B!NGS, Vesterbrogade 149, 1620 København

Tilmelding sker her