Ingen skal bære deres smerte alene

Uddannelse for professionelle i diamantforløb for unge i grupper

Uddannelsen som kursusleder i Diamantforløbet er for dig som professionel, der i din daglige praksis arbejder med unge, der er udfordret af eller udfordrer andre med deres vrede. Du vil på uddannelsen få mulighed for at tilegne dig en række teoretisk funderede praktiske værktøjer til at håndtere unge med vrede og andre udadrettede reaktionsformer. 

Konkret vil du som kursusleder i Diamantforløbet få redskaber til:

At styrke en kriminalitetsforebyggende indsats.

At udvikle konfliktnedtrappende metoder i samarbejde med de unge.

At hjælpe de unge med at blive klogere på deres vrede; dens funktion, dens effekt, dens væsen og dens kompetence.

At udvikle nye håndteringsstrategier sammen med de unge, så konsekvenserne af deres vrede bliver mindre.

At få nye professionelle forståelser og handlemuligheder.

Uddannelsen sætter dig i stand til at lede vredeshåndteringsforløb for grupper af 5 – 7 unge. Forløbet består af en individuel samtale med hver af de unge og derefter et forløb på 8 gruppemoduler.  De unge kan være i aldersgruppen 13 – 25 år – dog afholdes forløbene for enten unge under 18 år eller over 18 år. Forløbene afholdes som enten pigeforløb eller drengeforløb.

Uddannelsen består af en teoretisk indføring, konkret gennemgang af øvelser og lege, fælles refleksioner, demonstrationer og træning.  Diamantforløbet for unge er direkte implementérbart i din egen daglige praksis og kan også bruges, hvis du blot ønsker inspiration og værktøjer til dit daglige arbejde med børn.

Uddannelsen består, foruden kursusdagene, af en manual, hvor den grundlæggende teori er foldet ud og beskrevet, ligesom hver øvelse er detaljeret beskrevet, så du selv kan gennemføre den. Foruden manualen får du på uddannelsen udleveret en materialekasse, der indeholder alle de materialer, der skal bruges under afviklingen af et Diamantforløb for unge. Materialekassen indeholder blandt andet billedkort på vrede, snekugler, bolde mv. Du får også adgang til en Dropboxmappe, hvor du finder lydfiler, videoer, kopiark mv.

Uddannelsen afsluttes med et diplom. 

Ledige hold

Hold 32 Diamantforløbet grupper (åben for tilmelding)

Tirsdag den 29.04.25 kl. 9.00-16.00
Onsdag den 30.04.25 kl. 9.00-16.00

Herunder kan du tilmelde dig det ønskede forløb.

Pris for kursus: 8.000 kr. + moms

Faktura fremsendes som e-faktura via EAN-nr

Uddannelsen afholdes hos B!NGS, Vesterbrogade 149, 1620 København V

Tilmelding sker her