Ingen skal bære deres smerte alene

Familieindsatser

Der er mange grunde til at forældre henvender sig til os.

En hyppig anledning er, at barnet har det svært. Det kan være familien har været noget særligt igennem, som deres barn reagerer på; sygdom, skilsmisse eller et traume. Det kan give anledning til usikkerhed og afmagt i forældreskabet. Hvornår gør man noget værre, og hvornår gør man noget bedre? Hvordan skelner man mellem de to? Måske er man begyndt at ’gå på listesko’ for ikke at udløse flere konflikter end højst nødvendigt. Måske kommer der løbende henvendelser fra skole, institution og/eller andre forældre, om noget barnet har gjort. Måske er man havnet dér, hvor man ikke aner, hvad der skal til for at hjælpe barnet. Måske er man i tvivl, om der er noget galt med barnet.

Sommetider er det anledningen, der sender forældre vores vej f.eks. deres skilsmisse. Andre gange er det børnenes reaktioner og handlinger som f.eks. aggression, ængstelighed eller mavepine. Uagtet henvendelsesårsag, vil vi altid undersøge både anledninger, vilkår og præmisser og børnenes reaktioner, handlinger og udtryk – i sammenhæng med hinanden. Vi møder både børn og deres forældre med det udgangspunkt, at de alle gør deres bedste. Vi møder jer med forståelse og et kærligt blik.

I familieindsatser hos os er det altid de voksne, der er ansvarlige for forandringsprocesserne, men børnene er uundværlige eksperter. 

Afhængigt af den konkrete henvendelse, designer vi et forløb, som vi tilpasser i samarbejde med jer. Udgangspunktet er altid almenpsykologisk og stress/traumeinformeret. Vi undgår så vidt muligt al form for vurdering i alle indsatser. 

Timepris: 1250 kr./timen.