Ingen skal bære deres smerte alene

Hafu forældre

HAFU forældre er et uforpligtende netværk for forældre.

HAFU forældre er for forældre, der gør deres bedste, med den erfaring og viden de har. Forældre, der benytter de muligheder, de får øje på og som opstår undervejs. Det er muligvis ikke altid tilstrækkeligt. Men så forsøger de sig med noget andet. Og de bliver ved. Selv når de føler afmagt, skam og når det bliver svært, rodet og uoverskueligt. 

Det vil sige, at HAFU forældre er for alle forældre. 

Når det er svært, skamfuldt, når ens barn tilsyneladende ikke helt passer ind, eller når tingene ikke udviklede sig som vi forestillede os, er den bedste kur at dele det med andre. At læne sig ind i et fællesskab, og opdage at ens problemer og udfordringer er helt almindelige og genkendelige. Helt almindeligt fucked up. 

At dele, genkende sig selv i andre og læne sig ind i fællesskabet er dét, der er formålet med HAFU Forældre. For ingen skal bære deres smerte alene.

I HAFU forældre er vi fælles om:

At være nysgerrige på vores egne og andres børn, deres handlinger og deres bevæggrunde.

At tage børn alvorligt – ikke bogstaveligt.

At selv om vi er forskellige mennesker, er vi alle i samme båd.

At acceptere at vi ikke er perfekte, og fejre det uperfekte, når vi selvfølgelig ikke kan leve op til alle krav.

At tage ansvar og vise kærlighed.

Alle er velkomne!