Ingen skal bære
deres smerte alene

Louise

Jeg hedder Louise Einspor, er født i 1982 og konsulent i HAFU – Institut for liv. Jeg er uddannet psykolog fra Københavns Universitet i 2009 og autoriseret af socialministeriet i 2012. Jeg er medlem af Dansk Psykologforening og er, som autoriseret psykolog, underlagt de etiske retningslinjer for nordiske psykologer, en række krav til sikring af kvaliteten i mit arbejde samt reglerne om tavshedspligt.

Jeg er efteruddannet i pædagogisk psykologi, systemiske metoder samt supervision og deltager selv i udviklingen og tilrettelæggelsen af specialistuddannelsen i pædagogisk psykologi for psykologer.

Jeg har lang erfaring med at samarbejde med og om børn og unge. Jeg har blandt andet beskæftiget mig med undersøgelser af og samtaler med børn i alle aldre, samt vejledning, supervision og rådgivning til de voksne omkring børnene, både forældre og professionelle. Herudover har jeg erfaring med ledelse og supervision, blandt andet af psykologer på vej mod autorisation.

Jeg har arbejdet med forældresamtaler og gruppeforløb for forældre til børn der udviser uro og ængstelighed.

Jeg er god til og erfaren med samarbejdet med både forældre og professionelle i skoler og daginstitutioner om at skabe gode udviklingsmuligheder for børn og unge.

I HAFU – institut for liv tilbyder jeg:

  • Terapeutiske forløb med børn, unge og voksne
  • Supervision af psykologer og andre faggrupper individuelt eller i gruppe
  • Supervision til plejefamilier og opholdssteder

Jeg har særlig viden om:

– børns deltagelsesmuligheder i skoler og daginstitutioner

– forståelse af børns perspektiver

– når forældreskabet bliver svært at finde rundt i

– børn der udviser vrede og ængstelighed

– almendannelsens betydning for sund udvikling

Kontakt: louiseeinspor@protonmail.com