Ingen skal bære
deres smerte alene

Maria

Jeg hedder Maria Dressler, er født i 1974 og indehaver af HAFU – institut for liv. Jeg er ansvarlig leder for HAFUs teoretiske tilgang og metode samt behandlingsansvarlig.

Jeg er uddannet psykolog fra Københavns universitet i 2004 og autoriseret af Socialministeriet i 2006. Jeg er medlem af Dansk Psykologforening og er, som autoriseret psykolog, underlagt de etiske retningslinjer for nordiske psykologer, en række krav til sikring af kvaliteten i mit arbejde samt reglerne om tavshedspligt.

Jeg er efteruddannet i Imago relationsterapi, mentaliseringsbaserede metoder, narrative og systemiske metoder og traumeinformerede tilgange. 

Jeg har arbejdet med teori- og metodeudvikling siden 2005. Sammen med min partner Camilla har jeg udviklet Diamantforløbene, Børneekspertmetoden og metoder til oversættelse af børnes logikker og følelsesmæssige triggere. Lige nu er vi i gang med at udvikle skamreducrende metoder.

Jeg har gennem mange år arbejdet som ekstern lektor i socialpsykologi og kvalitative metoder ved Københavns universitet. Sideløbende har jeg alle årene arbejdet terapeutisk og konsultativt med mennesker i alle aldre. Desuden har jeg mange års erfaring som supervisor og underviser. Jeg har arbejdet med flerkulturelle forhold både i Danmark og Grønland.

I HAFU – institut for liv tilbyder jeg:

  • Skræddersyede samtale- og udviklingsforløb for børn og unge – og deres vigtige voksne
  • Samtaleforløb for voksne, individuelt og par
  • Livsudviklingsforløb for unge med adfærds- og udviklingsforstyrrelsesdiagnoser
  • Børneekspertforløb
  • Supervision af psykologer på vej mod autorisation, individuelt og gruppe
  • Supervision af andre faggrupper
  • Uddannelser i alle 4 Diamantforløb for professionelle
  • Særligt tilrettelagte indsatser og udviklingsprojekter i skoler og daginstitutioner
  • Foredrag & workshops

Jeg har særlig viden om:

  • Traumeorienterede tilgange 
  • Børns følelsesmæssige reaktioner og stress/traumeberedskab
  • Skam – og dens følger
  • Børn og unge med medicinske traumer og vanskelige oplevelser bag sig
  • Voksne med komplicerede historier og liv
  • Betydningen af barndomsdiagnoser for identitetsprocesser og livsmuligheder i ungdommen
  • Børn og unge, der lever med særlige omstændigheder og socialt udsathed 
  • Familier, der er kommet ind i uheldige mønstre, der gør det svært at være sammen
  • Børn og unge i risiko for eksklusion fra daginstitution, skoler eller lign. 
  • Professionelt udviklingsarbejde i spændingsfeltet mellem det private og det professionelle

Jeg har forløb med både private og offentlige kunder. Sammen med Camilla har jeg udgivet 2 bøger og en tredje er på vej samt en række artikler.

Kontakt: maria@hafu.nu